Skive Postorkester på vellykket tur til München og Harzen
17. september 1999 drog Skive Postorkester af sted på en vellykket koncerttur til Tyskland, hvor udgangspunktet var deltagelse i Oktoberfest i München. Vi skulle til alt held ikke deltage i det store optog, hvor ruten var 7 km lang, men spille koncert på én af de støre pladser en time, medens man ventede på optoget.
Det var en fantastisk oplevelse, hvor deltagerne i optoget havde udvist stor opfindsomhed med hensyn til ekvipager. Vi havde selvsagt første parket til det hele, da det øvrige publikum pænt måtte stille sig op bag os. Vi havde også den meget støre fordel, at vi havde stole at sidde på, hvilket ikke var uvæsentligt da passagen af optoget tog ca. tre timer.
Efter optoget drog vi ud til festpladsen, hvor vi havde reservere pladser i ét af de store festtelte. Det er en meget speciel oplevelse, når ca. 10.000 mennesker i det samme telt på samme tid forsøger at påkalde sig de barmfagre servetricers opmærksomhed, medens musikken på tribunen kører i højeste gear. Støjniveauet er ganske simpelt overvældende.
Næste dag gik turen til den lille by Füssen nær grænsen til Østrig, hvor vi først besøgte det meget specielle kongeslot Neu Schwanstein, deer blev bygget i slutningen af forrige århundrede. Hvis man kommer på de kanter er det virkelig et besøg værd. Om eftermiddagen spillede vi koncert på byens torv igen med et meget stort publikum.
Desværre havde det lokale politi oplyst, at nærmeste mulighed for aflæsning var ca. 10 minutters gan fra torvet det er meget langt at slæbe med så mange instrumenter. Det viste sig da også, at da vi skulle derfra igen kunne bussen køre til et punkt ca. 100 m fra torvet. Det var surt, men koncerten var vellykket.
Det var planen, at vi efter koncerten skulle have været med kabinelift på bjergtur, men hen på eftermiddagen trak skyerne sammen om bjergene, så vi nede fra byen kunne se, at der var tæt tåge på toppen. Det ville derfor være formålsløst at tage derop. Bortset fra det var billetpriserne til liften ganske ublu.
Vores mest anstrengende dag blev tirsdag, hvor vi først gav koncert på den meget smukke rådhusplads i Augsburg efterfulgt af modtagelse på* rådhuset af byens borgmester, der også senere forestod en privat rundvisning på rådhuset, der er utroligt flot. Det kan absolut anbefales at lægge turen forbi Augsburg.
Der blev naturligvis også lejlighed til at gå en tur gennem verdens ældste sociale boligbyggeri, "DieFuggerei", hvor huslejen ikke er steget, siden det blev bygget for mange hundrede år siden. Den årlige husleje er stadig det, der svarer til Kr. 1,89.
Om eftermiddagen var vi inviteret til at besøge Postsorteringscentrene i Augsburg pakkecentret og brevcentret. Med tysk grundighed blev vi indført i alle postsorteringens mysterier, hvilket vi naturligvis kvitterede for med en lille koncert i brevsorteringen. Hele seancen tog ca. fem timer, så vi var godt møre, da vi endelig sent om aftenen kunne returnere til vort hotel i Hofstetten.
Til hele arrangementet i Bayern fik vi helt uvurderlig hjælp af Aalborg Postorkesters gode ven fra Altdorf, Helmut Adolf. Helmut havde på forhånd skabt mange kontakter og hjulpet os med det praktiske. Samtidig fulgte han med os hele vejen rundt både i Füssen og i Augsburg.
Jeg er sikker på, at det var en meget træt Helmut, der tog afsked med os tirsdag aften, så her fra Skive skal lyde en meget stor tak til Helmut.
Han havde blandt mange andre ting fundet vort hotel i Hofstetten, hvor vi ved ankomsten fik en lille ekstra opgave, da der var bryllupsfest i den store sal. Én af gæsterne havde hørt, at der var ankommet et orkester, så før vi vidste af det overtog vi for en stund underholdningen ved brylluppet.Bruden kvitterede med et kys på kinden til formanden.
Onsdag gik turen så til Harzen, hvor vi havde fundet et hotel i Altenau. Rejsedagen med ca. ni timers bustur var erklæret fridag, så man hyggede sig i bussen.
Jeg har uden tvivl set meget mærkelig ud i ansigtet, da vi ca. kl. 18.00 ankom til hotellet og værten høfligt spurgte, om vi ville spise middag før eller efter koncerten i Kurcentret. Jeg spurgte naturligvis: "Hvilken koncert?", hvorpå han trak Kurgæstprogramme for Harzen frem og viste mig, at Skive Postorkester skulle spille koncert kl. 20.00.
På et meget tidligt tidspunkt i planlægningen havde jeg kontaktet en del tyske byer for at undersøge interessen for en koncert, hvorpå den lokale kurforvaltningschef ganske enkelt havde booked det som en aftale uden i øvrigt at foretage sig mere med hensyn til skriftlig aftale.
Koncerten lykkedes og det var oven i købet med et betalende publikum, men hånden på hjertet var det ikke den bedste koncert, vi har præsteret.
Vi fik dog entréindtægten, DM 400, for vores ulejlighed, men det er ikke rart med overraskelser af den art.
Anderledes velorganiseret gik det for sig om torsdagen i Wernigerode, en utrolig smuk by i det gamle Østharzen. Byen er siden genforeningen blevet totalt renoveret og hele bykernen fremstår i dag som noget af det ypperste, man kan opleve i Tyskland. I samarbejde med kulturforvaltningen var der arrangeret koncert foran det meget smukke rådhus. For første gang på turen var der optræk til regn, men uden tvivl på grund af vore gode forbindelser opad klarede det op kort før koncerten, så rådhuspladsen var fyldt med mennesker på alle caféerne, der ligger tæt i hele pladsens periferi.
Fredag fik vi så endelig den fridag, vi havde så rigeligt fortjent. Det var oprindeligt meningen, at der skulle arrangeres tur til Brocken og Bloksbjerg. Mange havde glædet sig og jeg vil ikke ligefrem påstå, at nogle havde medbragt koste hjemmefra, meeeen, alligevel.
Det viste sig imidlertid, at den eneste vej til Brocken var med en 7 km lang jernbane, hvilket det lokale jembaneselskab også havde opdaget, så de havde sat prisen til kr. 160, for en returbillet. Vi besluttede derfor at tage en tur til Harzens "hovedstad", Goslar, hvor der er utroligt meget at se på.
En mindre gruppe havde ikke opgivet tanken om en bjergtur, så de tog på vandretur op på bjerget i Altenau en god lille tur på 20 km, hvor det gik opad de første 10 km. De så meget trætte ud, da vi så dem igen hen under aften.
Lørdag kunne vi så vende næserne mod Danmark meget trætte og meget mættede af indtryk. Ved hjemkomsten indtraf i øvrigt den eneste forsinkelse på hele turen, idet vi først ankom til Skive et helt minut efter den planlagte hjemkomst. Tak til alle, der medvirkede til at gøre turen til en succes.
Hans Guldborg