
Engagementer
Vi spiller og underholder til alle lejligheder.
Koncert i Skive Anlæg
Søndag den 15. juni 2025
Vi er jo altid spændt på vejret til vores anlægskoncert, og det tegnede rigtig godt i år med tørt og lunt vejr i de to timer vi skulle spille. Regnbygen startede da vi spillede vort sidste nummer! Det betød også, at der var et pænt antal tilhørere.
Der var gamle og nye numre. Musik fra musicalen Cabaret har vi spillet før, men fx en medley med kendte Burt Bacharach melodier var ny for os, ligeledes en honnørmarch til vor nye dronning Mary, og sådan vekslede gammel og nyt.
Flere af orkestrets medlemmer er temmelig habile på deres instrumenter, så der var mulighed for mange soli. Hen mod slutningen af koncerten kunne vor dirigent Olav Ploug-Jørgensen slå gækken løs med Rock Around The Clock, hvor mange solister skiftevis improviserede i 12 takter.
Som en nyhed havde vi i år en vokalsolist, der ud over at spille tenorsax i orkestret også gav den som en anden Armstrong i What a wonderful World. Men som altid sluttede vi koncerten med Just A Gigolo!


