Engagementer
Vi spiller og underholder til alle lejligheder.
Tyrolerunderholdning i Silkeborg.
Mandag d. 28-10-2019
​
Igen i år var vi blevet engageret til at underholde ved en mødeaften for Odd Fellow Logen i Silkeborg. Det var vores fjerde tyrolerkoncert for denne loge.
En fraktion på 12 medlemmer af Postorkestret mødte op denne mørke mandag aften i Logens superlækre hus i Silkeborg, og efter deres møde ca. kl. 20 løftede Benny dirigentpinden til DAS “HUMBTA TÄTÄRÄ”, som de fleste, der har oplevet tyrolermusik, er dus med. Vi nåede langt ind i det fastlagte tyrolerprogram, men ind imellem blev der plads til lidt dansk musik, som f eks sømands-potpourrier, som logebrødrene kunne synge med på. En enkelt EIN PROSIT manglede da heller ikke.
​
I pausen blev vi trakteret med en særdeles velsmagende wienerschnitzel med diverse tilbehør.