Engagementer
Vi spiller og underholder til alle lejligheder.
I Sne og Slud... Open by Night
Fredag d. 03-05-2019
​
Skive Handel havde arrangeret en Open By Night, som blev afviklet fredag den 3. maj 2019, i øvrigt sammen med Skivemødet, der har været omtalt i TV og presse. Orkestret var engageret til en to-timers gade koncert fra kl. 18:00.
​
Vi havde længe set frem til denne (forhåbentlig) hyggelige koncert med gadeliv og smukt vejr. Men - det var et orkester med halstørklæder og vinterfrakker, der stillede op i smøgen til Selchaus Gård ved Skive gågade.
​
Der var en kraftig blæst med sne og slud, og i pausen søgte flere af medlemmerne til de nærliggende forretninger, hvor man kunne blive varmet op og endog blive bestænket med et krus varm kaffe eller te.
På trods af de ugunstige vejrforhold, var der en del kunder, som standsede op for at lytte til os. Indrømmet - nogle blandt publikum var vores egne ledsagere, som troskyldigt lyttede på og ... klappede.
​
Orkestret har som bekendt længe lidt under manglen på en tuba, men vores snarrådige dirigent Trine Jensen-Gadegaard udfyldte på bedste vis basstemmen med sin baryton sax, samtidig med, at hun dirigerede orkestret.
​
Der var ikke meget KOM MAJ DU SØDE MILDE over denne forårskoncert.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​