top of page

Engagementer

 

Vi spiller og underholder til alle lejligheder.

Velkomst til Julemanden i Stoholm
Søndag d. 02-12-2018

​

Trofast kunde gennem 38 år...

Hvert år, den første søndag i december, ankommer julemanden til Stoholm med toget fra Skive.

 

Som det har været tilfældet gennem alle årene fra 1981, kan julemanden ikke betræde perronen på “Stoholm Hovedbanegård” uden musik fra postorkestret.

 

Den 2. december 2018 var da heller ingen undtagelse. Sæsonens aller vigtigste person steg præcis kl. 13:06 af toget og til tonerne af RUDOLF MED DEN RØDE TUD. Forinden havde vi afspillet et par numre, heriblandt SNEVALSEN, og det på trods af at der var ni graders varme med lidt småregn.

 

Traditionen tro marcherede vi foran julemandens optog rundt i Stoholm City, afspillede et par koncerter og sikrede os, at juletræslyset på byens torv blev tændt. Der var et flot opbud af tilhørere og især børn, som nød julemandens godteposer. Orkesterdeltagerne blev da heller ikke snydt!

​

Som tidligere år blev vi budt på store mængder af friskbagte, smurte boller fra bager Nørgaard. Bollerne blev sat til livs med en STOHOLMER, dvs et krus varm kakao iblandet en GAMMEL DANSK. Det var ikke værst!

 

1.jpg
2.jpg
3.jpg
5.jpg
4.jpg
bottom of page